Den 21. maj vedtog Kinas Nationale Folkekongres en lov for Hongkong, som omgår den Hongkongs Lovgivende Forsamling og indfører en række antidemokratiske love fra den centrale regering. Donald Trump bed sig straks fast i dette træk i et desperat forsøg på at trække opmærksomheden væk fra sit kriseramte regime. Den amerikanske herskende klasse står ikke i en position til at belære nogen om demokratiske rettigheder, mens den er vidne til en landsdækkende opstand mod politimord, racisme og ulighed. I virkeligheden er grunden til, at Trump vil lange ud efter Kina, at han vil styrke sig selv ved at fremme amerikansk nationalisme – den samme sociale base der står i opposition til

Politimordet på George Floyd – en ubevæbnet sort mand, der blev lagt i håndjern af fire politibetjente i Minneapolis, inden han blev kvalt ihjel – har udløst en bølge af demonstrationer over hele landet, som er eskaleret ude af kontrol i flere storbyer. Efter mordene på Ahmaud Arbery og Breonna Taylor var dette seneste i en uendelig række af politidrab dråben, der fik bægret til at flyde over og har udløst en tsunami af tilbageholdt raseri rettet mod al uretfærdigheden i det amerikanske samfund. Nødvendighed er blevet udtrykt gennem en tilfældighed – selvom mordet på Floyd ikke var et tilfælde.

Det er et velkendt fænomen i revolutionær historie, at de enkelte soldater og sømænd, som udgør de væbnede styrker, kan blive påvirket af den generelle stemning i samfundet og spille en nøglerolle i klassekampen. De trange kår på krigsskibe er blevet sammenlignet med ”flydende fabrikker” og med en besætning med arbejderklassebaggrund kan disse forhold give anledning til et voldsomt klassehad.

Den perfekte storm har længe været under opsejling. Kombinationen af den private sektors profitmageri, hensynsløse produktionsmetoder, ødelæggelsen af miljøet og en mangel på investering i medicinsk forskning har gjort globale pandemier mere almindelige, samtidig med det har undermineret vores evne til at håndtere dem. Ikke nok med at kapitalismen gav anledning til denne usynlige og dødelige fjende - det er den største hindring i vores kamp mod den.

For over tyve år siden, dagen før euroen blev introduceret, forudså den Internationale Marxistiske Tendens, at når nye og uløselige problemer viste sig, ville fællesvalutaen ”bryde sammen midt i gensidige beskyldninger”. Disse beskyldninger begyndte med et fem og en halv timers langt konferenceopkald blandt EU-lederne sidste torsdag [d. 26. marts, red.].

Pandemien, der spreder sig over hele verden, har udløst en global recession. Den herskende klasse roder rundt for at finde midlerne, der kan afbøde dette voldsomme slag mod økonomien. I deres desperation bryder de alle de regler, som har bestemt deres politikker de sidste 80 år. Det kapitalistiske system står over for dets værste krise nogensinde.

Begivenhederne på verdensplan bevæger sig med en hæsblæsende hastighed. Den nye coronavirus (og sygdommen COVID-19) har igangsat en kædereaktion, der vender op og ned på enhver form for stabilitet i det ene land efter det andet. Alle modsætningerne i det kapitalistiske system kommer styrtende op til overfladen.

Længe inden Coronavirussen begyndte at hærge, var det tydeligt, at den internationale økonomi var gennemsyret af massive modsætninger der før eller siden måtte finde et udtryk. Således bragte RS allerede i sensommeren og senere i december artikler om, hvordan et nyt krak var under opsejling. Denne artikel, skrevet inden de alvorligste økonomiske konsekvenser af Coronavirussens hærgen i Europa blev tydelige, undersøger det økonomiske baggrundstæppe som "Corona-krisen" nu udspiller sig på.

Det nye års fødsel blev fejret med det sædvanlige ståhej. I London bød de festende starten på det nye årti velkommen med fyrværkeri, og det samme gjorde mange folk i Edinburgh og andre store byer. Storbritanniens nye premierminister fejrede uden tvivl endnu mere entusiastisk end de fleste andre. Efter at have vundet parlamentsvalget med et flot flertal, står det ham nu frit for at lede nationen til en succesfuld afslutning på brexit-forhandlingerne. Det er i hvert fald ideen.

Tidlig fredag morgen (den 3. januar 2020) gennemførte Trump administrationen på ekstrem arrogant vis mordet på den iranske general Qassem Soleimani, såvel som på den irakiske paramilitære topleder Abu Mahdi al-Mohandes i Bagdad lufthavn. Endnu en gang øger den amerikanske imperialisme ustabiliteten i Mellemøsten.

Den tredje december måtte Finlands socialdemokratiske statsminister Antti Rinne trække sig efter en postarbejderstrejke udviklede sig til en massestrejke, som involverede over 80.000 arbejdere i forskellige industrier.

Alle de reaktionære galer. Donald Trump udtrykte særlig begejstring over resultatet. »Tillykke til Boris Johnson med hans store SEJR! « skrev den amerikanske præsident på Twitter. »Johnson sikrer sig en knusende sejr i det britiske valg«, udbrød Financial Times, mens punden steg på de udenlandske valutamarkeder.

Som en del af valgkampen talte Boris Johnson, Jeremy Corbyn og Jo Swinson for nyligt til industriens kaptajner på en konference afholdt af “the Confederation of British Industry”. Swinson påstod, at De Liberale Demokrater var det “naturlige parti for erhvervslivet”, fordi det vil stoppe Brexit. Johnson lovede derimod skattelettelser for virksomheder og “stabilitet”.

For et par år siden blev en samtale mellem en kommandant fra den revolutionære garde og en gruppe Basiji-militsfolk, hvori de diskuterede den grønne bevægelse, der rystede Iran i 2009, lækket. I denne samtale sagde kommandanten noget i stil med »de her folk [han refererer her til folket i den grønne bevægelse] er bare fine rigmandsbørn, der er intet at være bange for. Det er først når de barfodede folk, fra de fattige og nødlidende områder, kommer ud, at vi skal være bange.« Den dag er kommet.

Et spøgelse går gennem Europa.« Med denne berømte sætning meldte forfatterne af Det Kommunistiske Manifest begyndelsen på en ny etape i menneskehedens historie.