Amerikas længste krig blev afsluttet ynkeligt og ydmygende for amerikansk imperialisme. Den mest magtfulde militærmagt, som nogensinde har eksisteret, har efter tyve års invasion lidt et komplet nederlag til en bande primitive, religiøse fanatikere.

Tidligere på måneden offentliggjorde et uafhængigt panel nedsat af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) sin rapport om den internationale reaktion på COVID-19-pandemien. Overraskende nok placerer rapporten skylden for krisen præcis, hvor den hører til: hos det borgerlige samfunds politikere og kapitalistiske ledere. I denne periode med udbredt barbari og uhørt lidelse viser WHO-rapporten den brutalitet, der findes i den herskende klasses reaktion på pandemien, og hvor nemt den kunne have været undgået.

Situationen i Cuba er alvorlig. Søndag den 11. juli var der demonstrationer i forskellige byer og storbyer i Cuba, som har fået bred mediedækning internationalt. Hvor kommer disse protester fra? Hvad er deres karakter? Hvordan skal vi som revolutionære reagere?

Efter elleve dage med nådesløse bombardementer af Gaza – som har dræbt over 240 palæstinensere (hvoraf næsten halvdelen var børn og kvinder) og efterladt tusindvis alvorligt såret – er Israel gået med til en våbenhvile. Bombardementet har fordrevet 75.000 mennesker. Deres hjem er blevet ødelagt, og der er anrettet alvorlig skade på essentiel infrastruktur: skoler, hospitaler (inklusiv det eneste test- og vaccinationscenter mod COVID-19), elektricitet og forsyningen af rent vand. Gazas befolkning vil betale en dyr pris for Israels angreb mange år frem.

Bombningen af Gaza har allerede dræbt mindst 48 palæstinensere, heriblandt 14 børn, og såret hundredvis. Imens er 6 israelere dræbt ved raketter afsendt fra Gazastriben. Internationale medier har endnu engang udlagt bombningen som en legitim repressalie imod Hamas’ beslutning om at affyre raketter ind i Israel. Som vanligt er mediernes udlægning fuldstændig ensidig og rammer ved siden af de virkelige omstændigheder, der førte til krisens eskalering i Israel og Palæstina.

Alan Woods, redaktør på marxist.com, ser her på den massive krise som amerikansk kapitalisme befinder sig i og som er accelereret med stormem på kongressen. Det er en krise som har betydet en eksplosion i ulighed og polarisering som truer med at sprænge regimet og det borgerligt demokratiske system.

En ny kraftfuld massebevægelse er brudt ud i Tunesien. Den økonomiske krise, som har nedværdiget tuneserne til et liv i fattigdom og lidelse, har resulteret i en eksplosion af vrede. Præcis 10 år efter revolutionen i 2011, som væltede diktatoren Ben Ali, er ingen af massernes problemer blevet løst.

2021 er startet med et brag. Hvis nogen havde tilbageværende tvivl, afslørede gårsdagens (onsdag den 6. januar, red.) begivenheder den amerikanske kapitalismes krises dybde – og det er kun begyndelsen. Ikke engang i de turbulente år før og efter den amerikanske borgerkrig har vi nogensinde set den amerikanske Capitol-bygning blive gennembrudt af demonstranter – på opfordring fra den siddende præsident! Antiterrornødprotokoller blev aktiveret, mens tåregas blev filtreret gennem korridorerne, og mindst én demonstrant er blevet skudt og dræbt. Som tidligere præsident George W. Bush sagde det, er disse scener noget, man ville forvente i en ”bananrepublik” – altså i et land, der er blevet

»Jeg er bekymret for vores økonomi, jeg er bekymret for… Hvad hvis Trump vinder igen? Hvad hvis Biden kommer ind? Jeg mener, det kommer til at blive den ene eller den anden og det skræmmer helvede ud af mig, fordi jeg vil ikke rigtig have nogen af dem« - En arbejderklassebedstemor og tidligere Trump-støtte fra det nordlige Wisconsin, interviewet til The Daily podcast.

2020 har været et betydningsfuldt år – en petriskål af kapitalistisk kaos og ustabilitet, der ikke har været set i generationer. Millioner af amerikanske arbejdere er blevet skubbet i afgrunden af en ødelæggende økonomisk nedsmeltning og udsat for grov fejlforvaltning af en global pandemi. Sociopatiske politibetjente er sammen med højreekstremistiske selvtægtsmænd blevet pudset på fredelige demonstranter. Som svar er der opstået hidtil usete masseprotester, halvoprørske opstande og besættelser, samt fremvoksende naboskabsbaserede forsvarskomitéer.

Dette dokument blev vedtaget af den Internationale Marxistiske Tendens’ ledende organ efter en diskussion den 12.-13. september 2020. Det opdaterer vores perspektiv på den eksplosive verdenssituation.

Den brasilianske sektion af den Internationale Marxistiske Tendens (IMT) har oplevet et angreb fra en anonym person i et forsøg på at lukke munden på Esquerda Marxista og deres revolutionære ideer. IMT sender sin fulde støtte og solidaritet til de brasilianske kammerater i Esquerda Marxista og kammerat Johannes Halter, som har modtaget personlige trusler og trusler mod sin familie. Vi opfordrer alle vores læsere til at støtte kampagnen ved at sende beskeder med solidaritet til contato@marxismo.org.br. Her er en udtalelse fra Esquerda

Dette er en forkortet og tilpasset udgave af pjecen Black Struggle and the Socialist Revolution, skrevet af IMT’s amerikanske sektion i 2008. Den originale pjece vil snart være at finde på dansk på marxist.dk.

David Harvey er en universitetsprofessor og geograf, som beskriver sig selv som marxist. Hans videolektionsserie om Kapitalen er blevet set af hundredtusindvis, eftersom en ny generation af unge blev interesseret i marxisme efter 2008-krisen. Af disse årsager har hans seneste udtalelse om, at han er imod den revolutionære omvæltning af kapitalismen, naturligvis skabt røre.

Den 21. maj vedtog Kinas Nationale Folkekongres en lov for Hongkong, som omgår den Hongkongs Lovgivende Forsamling og indfører en række antidemokratiske love fra den centrale regering. Donald Trump bed sig straks fast i dette træk i et desperat forsøg på at trække opmærksomheden væk fra sit kriseramte regime. Den amerikanske herskende klasse står ikke i en position til at belære nogen om demokratiske rettigheder, mens den er vidne til en landsdækkende opstand mod politimord, racisme og ulighed. I virkeligheden er grunden til, at Trump vil lange ud efter Kina, at han vil styrke sig selv ved at fremme amerikansk nationalisme – den samme sociale base der står i opposition til