Vestas-arbejdere besætter fabrik

Den 20. juli besatte omkring 25 arbejdere på Vestas’ fabrik i Newport i England virksomhedens kontorer.

Det skete i protest mod den planlagte lukning af fabrikken, hvilket vil betyde, at 625 arbejdspladser forsvinder – 525 på Isle of Wight, hvor fabrikken ligger, samt 100 i Southampton. Siden besættelsen begyndte, har der været solidaritetsdemonstrationer nær ved fabrikken.

Politiet har hele tiden været til stede, og de har forhindret demonstranterne i at levere mad til arbejderne. De har arresteret flere demonstranter, der har forsøgt at kaste mad op til den balkon, som de protesterende arbejdere har adgang til. Det er meddelt, at Vestas siden 23. juli er gået med til at levere mad til arbejderne.

Isle of Wight er et af de fattigste områder i det sydlige England, og der er allerede høj arbejdsløshed. Vestas er en af de største arbejdsgivere på øen, og de vil nu flytte produktionen af vindmølle-komponenter til Kina og USA. Arbejderne på Vestas tale om den aggressive anti-fagforenings indstilling, som ledelsen har udvist. Ledelsen har tidligere gjort det klart, at de ikke vil tolerere, at arbejderne forsøger at organisere sig i fagforening. De fagligt organiserede arbejdere har været de første, der stod for skud, når der har været fyringsrunder. Der er enkelte arbejdere på fabrikken, der er medlemmer af fagforeningen Unite, men flertallet er uorganiserede. Uden tilstedeværelsen af en fagforening på fabrikken har ledelsen været i stand til at gå hårdt frem over for arbejderne.

Arbejderne på fabrikken har troet, at deres arbejdspladser var sikre. Grøn energi er en ny industri , der er meget vigtig. Arbejderne har været i stand til at nedbringe produktionstiden på en vindmøllevinge fra 48 timer til 18 timer. Alligevel bliver de nu smidt på porten. Vestas giver god profit, og med Storbritanniens mål om at øge andelen af vindenergi fra 5 procent af det samlede energiforbrug til 35 procent i 2020, er der grundlag for en øget efterspørgsel. Produktionen burde ikke stoppe – tværtimod.

Vestas har ikke underskud på Isle of Wight, men de mener, de kan tjene mere profit andre steder. I de første tre måneder af 2009 steg salget med 59 procent, hvilket indbragte 950 millioner pund, over otte milliarder kroner. Det, der ikke står på virksomhedens regnskab, er den effekt, en lukning vil have på almindelige mennesker. 625 mennesker vil miste deres levegrundlag, og det vil have en bred, negativ virkning på øens økonomi.

Der er et overvældende flertal i befolkningen for at fortsætte produktionen på Isle of Wight. Men almindelige menneskers mening betyder intet, når virksomheden er på private hænder. Privat ejendomsret til fabrikker og maskiner betyder, at vigtig produktion og mange menneskers liv er underlagt et eneste princip: profit. Det er virkeligheden for det store flertal, der må sælge deres arbejdskraft for at overleve – arbejderklassen. Imod arbejdsgiverne er vores eneste forsvar vores kollektive styrke og solidaritet. Når vi er organiseret i en fagforening er vi stærkee og kan stå imod arbejdsgiverne. Det er det første skridt, der må tages af arbejderne på Vestas og andre steder.

Kravet om nationalisering af Vestas bør rejses for at sikre arbejderne et levegrundlag. Den eneste måde, man kan garantere arbejdspladser og sikre, at vores liv ikke er underlagt arbejdsgiverne og deres ”marked”, er at de vigtigste virksomheder bliver offentlig ejendom og direkte bliver kontrolleret af arbejderklassen som helhed.

En video fra en af demonstrationerne kan ses her:

Source: Socialistisk Standpunkt