14 studerende arresteret - Stop repression mod studenter på Toronto Universitet

I løbet af de seneste uger har de studerende på Toronto Universitet oplevet en bølge af aktivitet og opposition imod planlagte afgiftsforhøjelser. Studerende, der har mobiliseret imod studieafgifter bliver nu udsat for en undertrykkelseskampagne fra Toronto Universitet og politiet i Toronto. Universitetet politianmeldte 14 studerende, blandt dem canadiske marxister, der er aktive omkring avisen Fightback.

Anklagerne lyder blandt andet på vold mod politiet og ulovlig tilbageholdelse, hvilket kan give en alvorlig fængselsstraf. De studerende er blevet løsladt mod kaution på meget hårde betingelser, som indebærer at de ikke må mødes uden for retten og ikke protestere noget sted på Toronto Universitets område. Disse betingelser er klart i modstrid med de anklagedes lovmæssige rettigheder. Desuden køre universitetet en efterforskning imod 12 studerende på grundlag af universitetets egne love, der kan føre til bortvisning.

Den 20. marts afholdt en gruppe studerende en fredelig besættelse af Simcoe Hall på Toronto Universitet, hvor de forlangte at mødes med en repræsentant for universitetets leder David Naylor. I stedet for at mødes med de studerende, satte universitetets ledelse universitetspolitiet ind for med vold at smide besættelsen ud. Adskillige studerende blev såret. Universitetets ledelse udsendte derefter en pressemeddelelse, hvori de sagde, at udefrakommende ballademagere havde angrebet universitetspolitiet. I de følgende uger blev de studerende fulgt af universitetets politibiler, og civilklædte betjente forsøgte at overvåge og fotografere de studerendes møder. De studerende har ikke ladet sig afskrække og er fortsat med at organisere sig.

Begivenhederne polariserede universitetet langs klasselinjer. Studerende fra arbejderklassen samlede sig omkring de protesterende, mens de riges børn begyndte deres egen kampagne, hvori de fordømte deltagerne i besættelsen som ”farlige radikale”. Den 25. marts blev der afholdt en demonstration til forsvar for besættelsen og mod forhøjelserne af studieafgifterne. Demonstrationen, der blev afholdt i stormende haglvejr, samlede 200 studerende. En anden demonstration, der blev afholdt i eksamensperioden den 10. april, samlede yderligere 100. 28. april var knap 200 forsamlet i Torontos stålarbejderes lokaler for at diskutere, hvordan solidariteten med de 14 kan spredes, og hvordan man kan kæmpe for gratis uddannelse.

Det mest slående ved disse mobiliseringer er, at de er baseret på kravet om at afskaffe alle former for brugerbetaling i uddannelsessystemet. Undertrykkelsen af ytringsfriheden kommer på et tidspunkt, hvor studieafgiften igen bliver forhøjet, fra to til 23 procent alene i år, og hvor ledelsen af Toronto Universitet offentligt taler for afregulering af studieafgifterne.

I mange år har det eneste organ, som de studerende kunne udtrykke deres frustration over de eksorbitante studieafgifter igennem, været den Canadiske Sammenslutning af Studerende (CFS). CFS’ ledelse har længe haft den opfattelse, at mobiliseringer kun skal bruges som et middel til lobbyarbejde blandt politikere og politiske partier. Læserbrevskampagner og (for det meste virkningsløse) møder med ministre og parlamentsmedlemmer har været kendetegnende for studenterbevægelsen i Ontario i de sidste ti år.

Den eneste virkelige aktion, som der organiseres for de studerende, er ”aktionsdagen” den 7. februar, som i år blev aflyst af ledelsen for CFS af frygt for, at det ville forstyrre deres forsøg på lobbyisme under den nuværende valgkamp!

Det gennemgående udsyn hos CFS-bureaukraterne er, at de studerende er for apatiske til at organisere sig fra neden, og at et krav om gratis uddannelse blot vil skræmme folk væk. Det går imod erfaringerne fra studenterbevægelsen i Quebec, som mobiliserede stort under studenterstrejken i 2005 og igen i slutningen af 2007, hovedsageligt på kravet om gratis og fri uddannelse.

Bevægelsen i Ontario er på mange måder bedre stillet til at organisere store mobiliseringer for at afskaffe studieafgifterne. Der er en massiv utilfredshed blandt de studerende. På ”aktionsdagen” den 7. februar (når den faktisk bliver afholdt) demonstrerer tusindvis af studerende, selv uden en fokuseret bevægelse. Og til forskel fra Quebec er der en langt mere forenet studenterbevægelse med CFS, som er den eneste virkelige studentersammenslutning i provinsen. Efter årevis af fredeligt og ineffektivt lobbyarbejde fra studenterpolitikernes side begynder de studerende i Ontario nu at bruge mere effektive og offensive metoder. Universitetets ledelse ser truslen fra studentermobiliseringer fra neden, og de forsøger at knuse bevægelsen med undertrykkelse før den rigtig tager fart. Det kan vi ikke lade ske.

Problemet med studenterbevægelsen i Ontario handler om ledelse. De studerendes bevægelse på Toronto Universitet viser klart, hvordan selv en improviseret gruppe har været i stand til, på baggrund af krav om gratis uddannelse, offensiv taktik og græsrodsorganisering, at mobilisere et stort antal studerende i kampen for bedre uddannelse. Hvis sådan en kampagne blev ført af en landsdækkende organisation som CFS, med alle dens fuldtidsansatte og anseelige ressourcer, ville omfanget være hundredvis af gange større. Det var opløftende at repræsentanterne fra CFS på mødet i stålarbejdernes lokaler støttede fuldt op om solidaritetskampagnen og tilbød hjælp og ressourcer – dette tilbud bør tages op og spredes bredt.

Påstanden om at Ontario ikke er klar til en stor studenterbevægelse som den i Quebec er fri fantasi. Allerede nu opstår der kampagner på universitetets forskellige dele for at udtrykke vreden hos de studerende fra arbejderklassen. Desværre har disse bevægelser været tvunget til at gå uden om studenterbevægelsens ”officielle” organisationer.

I årevis har samfundets herskende klasse forsøgt at tilbagerulle de hårdt tilkæmpede rettigheder, som arbejderbevægelsen har opnået gennem de sidste 50 år. Formålet er at øge den mængde profit, de kan suge ud af samfundet. Kapitalisternes angrebsmål er arbejderklassens ungdoms ret til en uddannelse, der er til at betale. Forskellige afgifter er støt blevet forhøjet år for år, og det har nedbragt antallet af unge fra arbejderklassehjem på universitetet, mens det intet har gjort ved uddannelsens kvalitet. De, der er tilbage, er overbebyrdede med gæld fra studielån til høje renter og en ekstra arbejdsbyrde med deltidsjob for at holde den værste fattigdom fra døren.

En bevægelse for at genindtage de studerendes organisationer på grundlag af en kamp for gratis uddannelse og forbindelse med arbejderne kunne opnå endnu større sejre end studenterbevægelsen i Quebec. Det kunne tjene som et referencepunkt for hele landet og i udlandet.

Fightback og den Internationale Marxistiske Tendens støtter følgende krav fra de protererende studerende på Toronto Universitet:

1. At Toronto Universitets ledelse og Toronto Politi omgående frafalder alle anklager imod studerende og ophører med at svare på utilfredshed på universitetet med politi.
2. Lige adgang til uddannelse gennem afskaffelse af al brugerbetaling.
3. Ligestilling mellem studenter, arbejdere og fakulteter i universitetets beslutningstagende organer, herunder det styrende råd.

Hvad du kan gøre for at vise støtte:

Det er vigtigt, at universitetsmiljøet og vore støtter offentligt fordømmer og tilbageviser angreb på de studerendes ret til at organisere sig. Fightback og IMT opfordrer alle vore støtter til at protestere og støtte studenterbevægelsen.

Sen en støttemeddelelse og/eller send dit navn og din organisation til fightfees@gmail.com og fightback@marxist.ca, og med en opfordring til, at alle anklager frafaldes, og at efterforskningen på grundlag af universitetets love indstilles, for lige adgang til uddannelse og ligestilling i beslutningsgangen på universitetet.
Send protestbreve til Toronto Universitets leder, David Naylor, på david.naylor@utoronto.ca (og videresend alle breve til fightfees@gmail.com og fightback@marxist.ca). Protestér især over følgende:

Politi-forfølgelsen af protest og utilfredse studerende på universitetet. Efter besættelsen 20. marts er 12 studerende blevet genstand for efterforskning under universitetets love, og studenteraktivister er blevet intimideret og overvåget af universitetets politi. Senere har universitetet rejst retslige anklager imod 14 studenter og organisatorer.

Den konstante marginalisering af røster fra studerende, fakulteter og ansatte. Herunder ordren om, at universitetets politi den 20. marts fjernede fredelige protesterende, og at mødet i det styrende råd den 10. april blev flyttet væk fra studerende, der talte imod afgiftsforhøjelser.

David Naylor og resten af Toronto Universitets administration fører offentligt en lobbykampagne for at få myndighederne i provinsen til at forhøje studieafgifterne.

Gør vensligst opmærksom på, at du har hørt om denne kampagne gennem Fightback og den Internationale Marxistiske Tendens.

Skriv under her: http://www.ipetitions.com/petition/fightfees/

For mere information, besøg www.fightfees.ca eller kontakt de studerende på fightfees@gmail.com.

Source: Socialistisk Standpunkt