Solidaritet med den tyrkiske massebevægelse i København

Mandag d. 10. juni samledes 100 mennesker foran den tyrkiske ambassade i København for at vise solidaritet med massebevægelsen i Tyrkiet og protestere mod den tyrkiske regerings brutale undertrykkelse af demonstrationerne.

I demonstrationen så vi det samme som vi ser i den tyrkiske massebevægelse, at den samler på tværs af alle mulige skel, der var tyrkere og kurdere, irakere og iranere, danskere og andre nationaliteter.

Initiativet kom fra Socialistisk Standpunkt, som sammen med Alevi-forbundet i Danmark organiserede protesten, men mange andre grupper deltog med bannere og plakater på tyrkisk, dansk, kurdisk og engelsk, samt skilte med billeder af de døde og sårede. Occupy i Danmark, som flere dage i træk har organiseret ”Occupy Gezi” i København, havde produceret en række plakater med 5 hovedkrav:

- Gezi parken må forblive en park

- Guvernører, politichefer og alle andre der har givet ordre til eller implementeret voldelig undertrykkelse må gå af

- Tåegas-bomber og andre lignende materialer må forbydes

- Tilbageholdte borgere må øjeblikkeligt løslades

- Alle forbud mod møder og demonstrationer på offentlige pladser og områder må med det samme ophæves og stoppes

Den første taler var Marie Frederiksen, redaktør på Socialistisk Standpunkt. Hun forklarede, at det, der startede som en protest mod nedlæggelsen af en park, har udviklet sig til en massebevægelse, der er en inspiration for arbejdere og unge over hele verden. Det viser, at det ikke er til at sige, hvad der bliver gnisten, der udløser den utilfredshed, der er opbygget under overfladen.

Den Internationale Marxistiske Tendens (IMT), som Socialistisk Standpunkt er tilknyttet, mener at, hovedkravet nu må være: ned med Erdogan! Men samtidig forklarede hun videre, at mens IMT energisk støtter alle demokratiske krav, så mener vi samtidig at bevægelsen må gå videre. Social retfærdighed kan ikke opnås så længe en lille klike af rige mennesker tilraner sig den rigdom, som de tyrkiske arbejdere hver dag skaber. Kampen for demokrati, frihed og imod politiundertrykkelse i Tyrkiet kan ikke adskilles fra den sociale kamp.

Erdogan kan væltes, men kun ved at bevægelsen tager et skridt frem. IMT opfordrer de tyrkiske fagforeninger til sammen at fastsætte en dato for starten på en generalstrejke. Og samtidig opfordrer vi det tyrkiske folk til at danne aktionskomiteer på fabrikker, skoler, landsbyer osv. på lokalt, regionalt og nationalt niveau, som den eneste sikring for at bevægelsen ikke kapres som den er blevet i Egypten.

Bevægelsen i Tyrkiet er en del af den bevægelse, vi ser i hele verden i disse år, som vi så i det arabiske forår. En bevægelse for at sikre en værdig fremtid for den unge generation. Marie Frederiksen sluttede med at appellere til de danske arbejderpartier om at støtte bevægelsen i Tyrkiet og fordømme regimets brutale undertrykkelse af protesterne.

Efterfølgende talte Serdal Benli, landsledelsesmedlem i SF. Serdal Benli talte på egne vegne og ikke SF’s, der jo som bekendt bestrider udenrigsministerposten. Han pegede på det bemærkelsesværdige i, at så mange grupper var samlet både til demonstrationen og i bevægelsen i Tyrkiet. Det tyrkiske regime har udviklet sig til et regime, der gasser sine egne borgere. Den behandling bevægelsen nu får at mærke fra det tyrkiske politi har undertrykte grupper som alevitterne og kurderne i årtier mærket. Kurderne fik en hård lektion, da de i 2011 forsøgte at fejre kurdisk nytår, men blev gasset.

Han fortsatte med at fordømme Erdogans styre som arrogant og autokratisk og slå fast, at Erdogan ikke skal lykkes med at gøre sig selv til ”moralens vogter”. Tyrkiet er verdens største fængsel for journalister og aktivister. Det vigtige ved denne demonstration er at vise alle de, der kæmper for frihed, at de ikke står alene! Vi har et stort ansvar for at udbrede denne appel i hele den vestlige verden. Han afsluttede med et citat fra et digt af Carl Scharnberg: ”Den, der ikke tør vælge ad hvilken vej han vil gå, ender som sten i den trappe de stærke vil træde på.”

Efterfølgende talte formanden for Alevi-forbundet i Danmark, Cagdas Saglicak Alevi forbundet har stået for mange arrangementer i solidaritet med massebevægelsen i Danmark. Han fortalte, at bevægelsen fortsætter i Tyrkiet og at demonstrationen om søndagen havde været den største hidtil på Takism, med folk der gjorde alt det, regeringen vil have forbudt: kysse, vise offentligt at man er homoseksuel osv.

Selvom folk fyres for at deltage i bevægelsen, fortsætter den nu på 14. dag. Erdogan truer med ”at slippe hundene løs” og mobilisere sine støtter. Så der er fortsat brug for solidaritet. Han appellerede til at flere lande offentligt melder deres støtte til demonstranterne ud. Til slut kom han med en opfordring til at deltage i de ”Occupy gezi-park” protester, der foregår næsten dagligt i København.

Source: Solidaritet med den tyrkiske massebevægelse i København