Oprørsk vrede fejer over USA

Politimordet på George Floyd – en ubevæbnet sort mand, der blev lagt i håndjern af fire politibetjente i Minneapolis, inden han blev kvalt ihjel – har udløst en bølge af demonstrationer over hele landet, som er eskaleret ude af kontrol i flere storbyer. Efter mordene på Ahmaud Arbery og Breonna Taylor var dette seneste i en uendelig række af politidrab dråben, der fik bægret til at flyde over og har udløst en tsunami af tilbageholdt raseri rettet mod al uretfærdigheden i det amerikanske samfund. Nødvendighed er blevet udtrykt gennem en tilfældighed – selvom mordet på Floyd ikke var et tilfælde.

[Source]

I Minneapolis har politiet brugt anti-urolighedsvåben (tåregas, distraktionsgranater, etc.) mod fredelige demonstranter, hvilket kun har fremprovokeret et ikke så fredfyldt modsvar. Politiet blev til sidst nødt til at evakuere politistationen i tredje distrikt (hvor morderbetjenten havde været stationeret) over for en rasende menneskemængde, der derefter brændte den ned til grunden. Scenerne med politiet, der flygtede fra stationen, i patruljebiler, der smadrede gennem parkeringsportene, for at komme væk, mindede om evakueringen af den amerikanske ambassade i Saigon. Over for de rasende masser var den amerikanske kapitals bevæbnede grupper af mænd tvunget til at flygte for livet.

Efter fem nætters massedemonstrationer i Minnesota blev et udgangsforbud udstedt af borgmesteren, som øjeblikkeligt blev brudt af demonstranterne. Demonstrationerne har inkluderet ildspåsættelser og plyndringer; men der er tydelige beviser på, at de fleste af disse blev orkestreret af politiagentprovokatører og højrefløjsekstremister for at retfærdiggøre endnu hårdere repression. Menneskemængder samlede sig foran det femte politidistrikt politistation og truede med også at brænde den ned. Politistationen i distriktet er nu beskyttet med barrikader og bevæbnede betjente på tagtoppene.

Nationalgarden og statstropper er også på gaderne i Minneapolis og forsøger at tvinge udgangsforbuddet igennem og få kontrol med situationen. Først blev 500 nationalgardister indkaldt af Minnesotas guvernør Tim Walz; men dette antal er allerede blevet hævet til 1.700. De amerikanske told- og grænsebevogtningstjenester har også brugt en ubemandet overvågningsdrone til at samle information om demonstrationernes udvikling.

Selvom Minnesota stadig er epicentret, har demonstrationerne spredt sig til mindst 22 storbyer. I Detroit har der været store demonstrationer, og en 19-årig demonstrant er blevet dræbt af skud i et drive-by-angreb, der sandsynligvis er blevet udført af en højreekstrem selvtægtsmand. I New York City har der været sammenstød med politiet. Her nægtede demonstranter at føje et demonstrationsforbud, der var blevet indført på grund af nedlukningen i forbindelse med COVID-19, og en polititransportvogn blev sat i brænd i Brooklyn. I Californien blev motorveje lukket i Oakland, San Jose og Los Angeles, og demonstranter har angrebet politipatruljevogne.

I Atlanta blev politibiler også brændt af, og der er blevet erklæret undtagelsestilstand, hvori nationalgarden også er blevet sendt på gaden. Demonstranter er stødt sammen med politibetjente udenfor CNN-bygningen, der også indeholder en politipolitistation.

I Washington DC blev det Hvide Hus kort lukket ned, og der var kampe mellem demonstranter og efterretningstjenesten over barrikader helt ind i de tidlige timer lørdag morgen. Og i Phoenix har demonstranter marcheret for Dion Johnson, som var en 28-årig sort mand, der blev dræbt af en betjent i Arizonas departement for offentlig sikkerhed i en ”kamp”, hvorom detaljerne er få.

På samme måde var der også store demonstrationer i Louisville efter et separat politidrab på Breonna Taylor, som var en 26-årig sort medicintekniker. Hun blev skudt i sin egen lejlighed, mens hun sov. Politiet brugte en narkotikadommerkendelse, der var rettet mod en mand, der ikke boede i hendes lejlighed og, som det viste sig, allerede var blevet arresteret. Da politiet uanmeldt gik ind i Taylors lejlighed, affyrede hendes kæreste en pistol i selvforsvar. Som svar affyrede politiet over 20 skud, hvoraf otte ramte Taylor. Som modsvar satte vrede demonstranter politistationen i brand.

»Dette er ikke optøjer, det er en revolution!«

Statens klumsede og voldsomme reaktion hælder kun benzin på bålet. Som en særligt ærgerlig demonstration af politiets iboende racisme blev et CNN-hold, anført af en sort latinamerikansk rapporter, arresteret på direkte tv af politiet, mens det filmede demonstrationerne i Minneapolis. Imens fik et andet nyhedshold, der blev anført af en hvid rapporter, lov til at filme den samme demonstration. I Louisville brugte politiet tåregas mod menneskemængden og affyrede gummikugler mod en journalist, mens hun var live.

Værd at bemærke er det, at menneskemængden af demonstranter er sorte og hvide og primært unge, ligesom da Black Lives Matter-bevægelsen toppede. Den politiske stemning er til gengæld mere avanceret end sidste gang, forværret af den økonomiske katastrofe, der har ramt millioner af amerikanere. Dengang var der meget diskussion om, hvordan man kunne holde politiet mere ansvarligt: obligatoriske kropskameraer, lokalsamfundsstyrede vurderingsgrupper, etc. Intet af dette nåede nogle steder, og intet blev løst. Faktisk er antallet af politimord på ubevæbnede sorte kun steget hen over de sidste seks år. Nu har demonstranter nedbrændt en politistation, hvad er en de facto oprørshandling. I Minneapolis har demonstranterne erklæret: »Dette er ikke optøjer, det er en revolution!«

Bevægelsens betydning og de farer, som ligger implicit i den, er ikke gået den herskende klasse forbi. Som Washington Post skrev: »Den tumult, set i det bredere perspektiv med dobbelt sundhedsmæssig og økonomisk nødsituation, kunne markere et brud så dramatisk som landets historiske mest karakteristiske vendepunkter fra den økonomiske forstyrrelse under den store depression til de sociale konvulsioner i 1968«.

Disse scener er bestemt ikke almindelige i USA. Hvis du så videoerne uden at kende kontekst, ville du blive tilgivet for at tro, at dette skete i Chile, Libanon eller Algeriet og ikke i verdens førende imperialistiske stormagt. Det vi ser er en glød, der har udløst en eksplosion af vrede. Den er akkumuleret over lang tid og er blevet intensiveret af den seneste krise, som er blevet fremprovokeret af coronavirus pandemien. Der er sammenligninger her med Mohamed Bouazizi, der satte ild til sig selv i Tunesien. Det var en enestående begivenhed, der antændte det arabiske forår. Det løftede låget for den brændende vrede over 117 uretfærdigheder, der havde akkumuleret sig over hele Mellemøsten og Nordafrika.

Den borgerlige presse kører løbende dækning af ejendomsdestruktion og plyndring i et forsøg på at vende den offentlige mening mod demonstranterne. Borgmester Jacob Frey i Minneapolis holdt i dag en fornærmende, hyklerisk tale, hvori han udskældte demonstranterne med ordene: »Der er ingen ære i at brænde jeres by ned. Der er ingen stolthed i plyndring.«

Men den organiserede arbejderklasse udviser solidaritet med dette udtryk for folkelig vrede. For eksempel har organiserede buschauffører nægtet at samarbejde med politiet, der ønskede at bruge deres køretøjer til massearrestationer af demonstranterne. Det samme skete i New York, hvor en buschauffør gik ud af sit køretøj efter, at politiet havde beslaglagt det for at transportere dem, som de havde arresteret.

Brandfarligt materiale

Typisk Trump opflammer han situationen endnu mere. I et gennemskueligt forsøg på at piske sin reaktionære støttebase op til det kommende valg gav han sin støtte til lovens og ordenens styrker. Han tweetede, at demonstranterne er »BØLLER«, som »vanærer mindet om George Floyd.« Han tilføjede: »Når plyndringerne starter, starter skyderiet«, og citerede dermed den berygtede racistiske politichef fra Miami Water Headley, der sagde disse ord i 1967.

Dette er ikke en tom trussel. Selv før coronavirussen vendte alt på hovedet, havde den amerikanske herskende klasse forberedt sig på eskalerende uroligheder i forlængelse af, at kapitalismens krise bliver dybere. Den vil bruge alle mulige midler – både officielle og ulovlige– for at beholde sin magt. Udover politivold har der allerede været tilfælde af højrefløjens selvtægtsvold mod demonstranterne, for eksempel et drive-by-skyderi i Detroit.

Efter en sjældent udstedt ordre fra Pentagon er militærpoliti og almindelige tropper blevet sat i venteposition på adskillige baser. Soldater fra både Fort Bragg i North Carolina og Fort Drum i New York er blevet beordret til at være klar til indsættelse inden for fire timer, hvis de bliver indkaldt. Disse styrker vil blive brugt i forlængelse af Opstandelsesakten fra 1807, der giver præsidenten magten til at indsætte føderale tropper i enhver stat for at undertrykke »enhver opstand, indenrigsvold, ulovlig kombination eller konspiration.« Den sidste gang denne lov blev brugt var i 1992 for at stoppe opstanden i Los Angeles Den startede efter frikendelsen af politiet, der tævede Rodney King.

Men modsat at slå masserne ned driver kontrarevolutionens pisk dem ofte fremad Det så vi med de mange demonstrationer, der fejede over verden sidste år i Chile, Colombia, Libanon etc.

Det er værd at huske, at i 2008 under Republikanernes Nationalforsamling i den lille by St. Paul i Michigan, blev de nødt til at indkalde 50.000 politistyrker fra hele landet for at holde demonstranterne tilbage. De var ikke engang i stand til at kontrollere dem fuldstændigt. Den herskende klasse har ikke nok betjente – eller tropper – til at holde hele landet tilbage.

Det, at Derek Chauvin (den politibetjent der myrdede George Floyd) er blevet fyret og anklaget for tredjegradsmord og manddrab, har intet gjort overhovedet for at stoppe demonstrationerne. Masserne har været her før. Problemet er ikke et eller to ”rådne æbler”, men hele det rådne system.

Det er ikke nok, at George Floyds mordere er blevet ”fjernet fra ansættelse”, og at én af dem er blevet anklaget. For at opnå virkelig retfærdighed for alle dem, der er blevet udbyttet og gjort til martyrer af dette system, må kapitalisterne blive ”fjernet fra ejerskab over produktionsmidlerne.” Fagbevægelsen burde forbinde sig med demonstranterne og sammen udvikle denne bevægelse og give den en organiseret base. Der er behov for et program og en plan for videre handling for at kæmpe for en grundlæggende omdannelse af samfundet. Kun socialistisk revolution – i USA og resten af verden – vil endeligt kunne gøre en ende på den onde cyklus af udbytning og undertrykkelse.