Marxistisk vinterskole en stor succes Danish Share TweetFra den 10-12. februar afholdte den Internationale Marxistiske Tendens, som Socialistisk Standpunkt er en del af, sin årlige nordeuropæiske vinterskole, her deltog aktivister fra mange lande heriblandt Danmark. Dette er en oversættelse af et uddrag af en engelsk artikel om mødet fra In Defence of Marxism. For den fulde artikel med beskrivelser af nogle af de enkelte workshops, se her.Weekendens vinterskole, afholdt af den Internationale Marxistiske Tendens (IMT) var vidne til, at ca. 100 kammerater mødtes i to dage for at deltage i politiske diskussioner om dagen og revolutionær komsammen om aftenen. Weekenden blev afholdt i Cambridge, en by fuld af historie og hvor det berømte universitets kollegier gav den perfekte stemning.På trods af det nylige snefald og frygteligt lave temperaturer, lykkedes det kammerater fra Europa og United Kingdoms at nå frem til åbningsdelen fredag aften, ironisk nok afholdt i ”Keynes Hall”* i King’s College, Cambridge . Vi havde foreslået at vi udskiftede busten af Keynes med en af Marx, men desværre har vi marxister ikke helt så meget indflydelse - endnu. Åbningsdelen af mødet var rammende aktuelt og fokuserede på den nuværende ”Krise og klassekamp i Europa”. Åbningsdelen fungerede således som en påmindelse om vigtigheden af politisk teori i analysen af den nuværende kapitalistiske krise og mange kammerater kom op og gav deres analyse af situationen i deres eget land.Næste dag var kernen af vinterskolen, med parallelle møder afholdt i Selwyn Kollegiet i Cambridge. På trods af festlighederne dagen før var deltagerantallet strålende til diskussionerne, der varierede fra ”Et år efter de arabiske revolutioner” til ”Oprindelsen af marxistisk økonomi”. Oplægsholderne inkluderede Rob Sewell, Adam Booth og Marie Frederiksen. Den politiske dagsorden sluttede med en tilbagelænet filmfremvisning af Eisenstein’s ”Oktober”. Vin og øl blev serveret og de smartere blandt os medbragte tæpper til at holde dem varme. Cambridge Universitet ligger muligvis i toppen indenfor mange områder, men dets varmesystem ville uden tvivl være i bunden af en hvilken som helst rangliste. Den succesfulde dag sluttede med en ”Join the Party!” komsammen. Billige drinks blev serveret, som kun resulterede i den fineste revolutionære dans til dato.Søndagens afsluttende bemærkning bestod i Alan Woods oplæg om “Trotskisme og vores tradition”.Den historiske analyse og indsigt gav en konstruktiv afslutning på weekenden og en påmindelse om vores opgave om både at bygge for fremtiden og at fortsætte med at kæmpe os frem i vores studier af politisk teori.Som en Cambridge kammerat udtrykte det, at “du selv læser disse tekster” er nøglen, det selvstændige studie og diskussionen af marxistiske klassikere, såvel som applikationen af dem til aktuelle forhold, er centralt for at give et stærkt grundlag for den kommende periode. Denne revolutionære periode vil byde på intensiveret klassekamp i Europa efterhånden som nedskæringer presser arbejderne ud over hvad de kan klare, studenterstrejker i Storbritannien til marts og fortsatte revolutionære protester og krav i steder som Egypten hvor revolutionen langt fra er ovre”I en tid med den stadigt tiltagende finanskrise, revolutioner i hele Mellemøsten og en hel række af andre vigtige begivenheder i dette allerede turbulente årti, var diskussioner om marxistisk teori og historie i denne weekend mere aktuelt og relevant end nogensinde. Jeg lærte en masse igennem weekenden og det var gavnligt at møde kammerater fra andre lande for at få en føling med og indsigt i bevægelsen som en helhed, for slet ikke at nævne at man oveni hatten fik moret sig fint.” Tom Pinney, London College of Communication.Vinterskolen viste sig at være en bragende succes. Både aktuelle og mere klassiske oplæg og diskussioner forsynede os med en vel afbalanceret og varieret blanding af debatter igennem weekenden. Det står klart, at frugten af disse diskussioner bør runge i vore øre, mens vi træder ind i det travle år foran os sådan, at vi både kan kritisk vurdere krisen efterhånden som den udfolder sig og så vi kan bygge vores styrker til fremtiden.*Keynes var en berømt borgerlig britisk økonom og medlem af det liberale parti, som selv studerende på Cambridge Universitet (oversætters note).Translation: Socialistisk Standpunkt (Denmark)