For dyrtidsregulering i hele Europa!

Danish translation of For a sliding scale of wages across Europe! - Statement of the IMT on the ETUC demonstration in Ljubljana (April 3, 2008)

I morgen, lørdag 5. april, mødes de europæiske finansministre i Sloveniens hovedstad Ljubljana. Sammenslutningen af de europæiske fagforeninger har samme dag indkaldt til demonstration for at kræve højere løn. Tilhængere af Den Internationale Marxistiske Tendens vil deltage og dele denne løbeseddel ud på slovensk, tysk, italiensk, engelsk og fransk.

Løbesedlen på engelsk kan desuden ses her i pdf-format.

Koordiner de europæiske arbejderes kamp!

Over hele Europa er der massive prisstigninger, der truer arbejdernes levestandard. De seneste måneders store demonstrationer og strejker i Slovenien udtrykker de samme bekymringer og problemer, som arbejderne står over for i hele Europa og resten af verden. ”Stop inflaciji!” (”Stop inflation!”) var en af hovedparolerne. Arbejdernes lønninger kan ganske enkelt ikke følge med de stigende priser, især prisstigningerne på mad, husleje, varme og brændstof.

Fagforeningsledernes politik, der generelt set går ud på at ”løntilbageholdenhed” hjælper imod den massive udflytning af arbejdspladser, har vist sig ikke at virke, og den har ført til stagnerende eller endda faldende reallønninger i alle lande. Indførslen af euroen har ført til en generel prisstigning til europæiske ”standarder” mens lønningerne stadig er meget forskellige fra land til land. Det er kynisk blevet brugt af kapitalistklassen i alle lande til at underminere arbejdernes rettigheder og tilkæmpede goder for at hæve profitterne, samtidig med at de truer arbejderne med udflytning af arbejdspladserne. Det uundgåelige resultat har været faldende levestandarder for arbejderne i alle lande.

Maastricht-traktaten blev bevidst brugt af kapitalistklassen som et redskab til at skære i de offentlige udgifter, angribe pensionssystemerne og retfærdiggøre en bølge af privatiseringer. Denne politik blev, som regel med støtte fra arbejderbevægelsens ledere, fremført som nødvendige ofre for at ”gå med i Europa”.

EU’s regler om arbejdsmarkedet (sidst, men ikke mindst, den seneste Lissabontraktat) er blevet brugt som en trojansk hest til at underminere progressive arbejdsmarkedsregler i alle lande og har hjulpet til at indføre og udvide brugen af løsarbejde og ”fleksibel” arbejdstid. Racistiske indvandrings- og asyllove er blevet indført for at splitte arbejderne og spille en del af arbejderne ud imod de andre. Resultatet er, at løsarbejde spreder sig som en epidemi, og antallet af folk med arbejde, som lever under fattigdomsgrænsen, stiger år for år.

Samtidig har vi set en eksplosion i virksomhederne og bankernes profitter. I løbet af de sidste 20 år har en massiv omfordeling af samfundets rigdomme i alle lande fundet sted. Enorme profitter er blevet presset ud af arbejderne med en massiv stigning i udbytningen og pres på arbejdskraften. Andelen af BNP, der går til lønninger, er blevet mere end halveret til fordel for profit og spekulation. Topchefer tjener nu i snit 40 gange mere end normale arbejdere!

Alt dette er fundet sted i en periode med opsving! Hvad kan arbejderne ikke vente sig, nu hvor vi står over for den dybeste økonomiske krise i årtier? Kapitalisterne vil kaste al krisens byrde over på arbejderne. I løbet af de seneste år har kapitalisterne nægtet at øge lønningerne i reale tal. Hvert år har de forlangt løntilbageholdenhed. De har angrebet det kollektive overenskomstsystem, de offentlige pensioner og den sociale sikkerhed.

Under forhold med en økonomisk krise vil kapitalen øge dette pres endnu mere. Angreb på lønningerne, ødelæggelse af arbejdspladser, fabrikslukninger og udflytninger vil være på dagsordenen. Hyggelige fagforeningsforhold baseret på ”socialt partnerskab” har tidligere været kontraproduktivt, men vil i denne sammenhæng være kriminelt. Socialt partnerskab betyder komplet underordning af arbejdernes interesser under kapitalens interesser. Mange faglige lederes gåb om at kunne genindføre systemet med socialt partnerskab på EU-niveau er en reaktionær utopi, som vi må afvise.

Hvis vi ønsker at forsvare vores levestandarder og rettigheder har vi brug for kæmpende fagforeninger. Erfaringen fra de sidste år viser, at den eneste måde at opnå dette på er ved at arbejderne selv tager kontrol over deres egne organisationer. Tillidsmandskomiteer (demokratisk valgte med mulighed for tilbagetrækning) bør organiseres i alle grene af industri og servicevirksomhed uanset arbejdernes faglige organisering, og bør koordineres på europæisk plan.

Fagligt aktive over hele Europa har brug for at udarbejde en fælles strategi og et fælles program, og for at begynde en samlet koordineret mobilisering i hvert land. Der er brug for at vinde det tilbage, der er blevet tabt, i første omgang er der brug for lønstigninger og for at forsvare købekraften gennem indførelse af dyrtidsregulering. Højere løn bør følges af forbedrede arbejds- og sikkerhedsforhold. Dette bør være det første skridt imod at opnå samme rettigheder og lønninger til alle europæiske arbejdere. Det er vores opgave at tage denne kamp hjem til vores fagforeninger og arbejdspladser.

Kapitalismen viser endnu en gang sit virkelige ansigt. Systemet virker kun takket være stigende udbytning af arbejdskraften. De siger, at kapitalismen ikke kan virke med så mange regler og begrænsninger, at ”markedet vil regulere sig selv”. Al historie viser, at det ikke forholder sig sådan. Enhver forbedring er blevet opnået gennem kamp. Så hvorfor skulle vi acceptere et system, der ikke garanterer en menneskelig tilværelse for millioner af arbejdere? Uden vores tilladelse kunne dette system ikke virke. Ikke en pære lyser, ikke et hjul drejer, ikke en telefon ringer uden arbejderklassens tilladelse. Hvis vi står sammen har arbejderklassen en enorm magt. Kampen til forsvar for vores levestandard kan kun være udgangspunktet for en kamp for omdannelse af samfundet. Det er vores arbejde, der tillader systemet at køre. Så hvorfor skulle vi ikke også bestemme hvorledes og hvad der skal produceres, og hvordan samfundet bør køres? Det er muligt, hvis vi udfordrer en lille håndfuld kapitalisters ret til at bestemme vore skæbner, og tager kontrol over produktionsmidlerne.

Vi kæmper for:

Kraftige lønstigninger til at erobre det tilbage, som er blevet tabt i de senere år!
For en national mindsteløn i hvert land på mindst to tredjedele af gennemsnitslønnen som første skridt imod en fælles europæisk mindsteløn.
For dyrtidsregulering til forsvar for vore levestandarder!
Afvis alle EU-direktiver der indfører eller støtter indførelse af løse ansættelser.!
Nej til Lissabon traktaten!
Afskaf alle racistiske indvandrings- og asyllove!
Nej til ”socialt partnerskab”!
For kæmpende og demokratiske fagforeninger!
Organisér tillidsmandskomiteer (demokratisk valgt og med mulighed for tilbagetrækning) i hver gren af industrien, koordineret på europæisk plan.
For gennationalisering af det, der er blevet privatiseret for at skaffe nogle få kapitalister profit, og for offentligt ejerskab under demokratisk arbejderkontrol af pensioner, sundhedssystemer, transport, telekommunikation, energisektoren, bankerne, forsikring og kredit og alle store industrier.
Nej til kapitalisternes EU. For en samling af socialistiske stater i Europa!

Den Internationale Marxistiske Tendens har til sigte at organisere arbejdere og unge, der kæmper for et marxistisk program i fagforeningerne og arbejdernes masseorganisationer. Hvis du er interesseret i at diskutere eller fremføre disse ideer, så kontakt os!

Source: Socialistisk Standpunkt