Bulgarien: ny bølge af masseprotester

I november kulminerede de bulgarske masseprotester imod regeringen. Protesterne havde allerede varet et år, da den såkaldte "march for retfærdighed" gik gennem hovedstaden.

Masseprotesterne i november kom kort efter, at Hristo Biserov, næstkommanderende i det liberale regeringsparti DPS var nødt til at trække sig fra sin post, fordi han bliver efterforsket for skattesnyd og hvidvask af penge. Ved protesterne den 10. november låste de studerende ved Sofia Universitet universitetets døre med lænker og erklærede total blokade inden de gik med i den store demonstration. Folk gik til parlamentet, som de forsøgte at blokere. Politiet greb ind og anholdt 23 demonstranter. 25 blev arresteret senere hen på dagen.

Det seneste år har været det mest turbulente i Bulgariens nyeste historie. I februar 2013 førte omfattende protester til, at premierminister Boiko Borisov trak sig fra sin post. Herefter fulgte et valg, hvis resultat gjorde det nærmest umuligt at danne en regering, om end det højreorienterede parti GERB fik et godt valg. Det socialdemokratiske BSP støttede en teknokrat-regering under ledelse af Plamen Oresharski i koalition med det liberale DPS. Men uroen stoppede ikke her. Oreshaski lovede progressive reformer og hjælp til de fattigste. Han lovede at gøre op med den omfattende korruption. Han lancerede et program for at øge de offentlige ydelser, børnepenge og mindstelønnen i løbet af et år. Samtidig ville han fastfryse priserne på energi. Det var netop disse prisstigninger, der havde udløst masseprotesterne i februar 2013.

Det blev imidlertid hurtigt klart, at disse reformer ikke kunne forenes med planerne om fortsat meget lav selskabsskat, en skat på kapitalindkomst på nul procent og en flad indkomstskat på 10 procent.

Det bulgarske Socialistparti BSP har sine rødder i det gamle kommunistparti. På trods af, at partiet bekender sig til kapitalismen og privatiseringsprogrammerne, har partiets løfter givet visse håb. Men de økonomiske muligheder for sociale reformer er på nuværende tidspunkt nærmest ikke-eksisterende. Da partiet først trådte ind i koalitionsregeringen, blev det i befolkningens øjne hurtigt klart, at der ikke ville komme nævneværdige forandringer.

I løbet af sommeren udbrød der igen store protester, da Delyan Peevski blev udnævnt til leder for statens sikkerhedstjeneste DANS. Delyan Peevski er medlem af parlamentet og en af landets fremmeste kapitalister. Beslutningen om at lade ham lede sikkerhedstjenesten gik stik imod de løfter, som Oresharski havde givet. Protesterne fik regeringen til at trække udnævnelsen tilbage, men derefter voksede bevægelsen sig blot større og krævede nu hele regeringens afgang. Den 23. juli blokerede demonstranterne parlamentet og låste over 100 parlamentsmedlemmer inde, hvilket tvang parlamentet til at lukke den følgende dag.

Bulgarerne er et af de fattigste folk i EU. Den gennemsnitlige lønindkomst på 3.000 kroner er EU´s laveste og svarer til, hvad de dårligst betalte løsarbejdere i Grækenland tjener. I 2010 havde 42 procent af befolkningen ikke råd til en sund og varieret kost, og i 2011 var dette tal steget til over 50 procent af befolkningen.

Bulgarien har siden 2008 konsekvent haft Europas højeste andel af unge arbejdsløse uden nogen form for uddannelse. Det var mange af disse unge, der har ageret katalysator i protesterne, som nyder folkelig opbakning. Ifølge analysebureauet Alpha Research støtter 60 procent af befolkningen op om demonstranterne.

I hver protestbølge det seneste år er demonstrationernes udgangspunkt hurtigt gledet i baggrunden i forhold til en samlet kamp imod det kapitalistiske system og de storsvindlere, der er blevet umådeligt rige ved at plyndre staten gennem de privatiseringer, der fulgte efter det stalinistiske regimes kollaps i 1989.

De store protester i februar sidste år fejede den højreorienterede GERB-regering af banen. Men den løsning, som alle de store partier tilbyder, er blot en ny blanding af de samme kort. De samme løgne, den samme korruption, de samme nedskæringer. Politikerne har desuden forsøgt at hævde, at demonstranterne er privilegerede middelklassefolk. Hensigten har været at underminere den folkelige støtte til protesterne.

En virkelig opposition bør organisere sig på et grundlag om virkelig forandring i samfundet gennem afskaffelse af kapitalismen. De seneste 24 år med "fri markedsøkonomi" har fået flere i Bulgarien til at søge efter sådanne løsninger og ideer. Selv lederen af det bulgarske parlament Mikhail Mikov indrømmede i juli, at "det bliver til stadighed mere vanskeligt at finde demokratiske og lovlige løsninger inden for forfatningens rammer".

I februar blev der fremsat krav om nationalisering, eller "afprivatisering". Men politikerne vil hellere lytte til udenlandske kapitalister end til den bulgarske befolkning. I oktober lånte regeringen 2,7 milliarder kroner af tyske banker.

I november bragte Financial Times en artikel om de fordele, virksomheder kan have ved at flytte dele af deres forretninger til Østeuropa. Her påpegede de, at selv om Bulgarien har været "plaget af politisk ustabilitet" er "BPO-sektoren [offshoring] en af de vigtigste drivkræfter i det bulgarske marked". 'Det er grunden til, at Oresharski holder selskabsskatten nede og bibeholder den flade indkomstskat. Det er regeringens plan at få de udenlandske selskaber til fortsat at outsource til Bulgarien – hvilket igen betyder at holde lønningerne nede for at fastholde efterspørgslen.

Spørgsmålet er imidlertid fortsat, hvordan bulgarerne kan fortsætte med at leve for en outsourcet løn på 3.000 kroner om måneden, som ikke sætter dem i stand til at spise et anstændigt måltid, mens ungdomsarbejdsløsheden fortsat stiger? For nogle unge er udvejen at emigrere, men det er ofte til lande som Grækenland, hvor de er tvunget til at underbyde hinanden i fattigdom for at konkurrere med arbejderne dér, der også rammes hårdt af nedskæringer. I Bulgarien har den omsiggribende bølge af unge udvandrere affolket hele byer og yderligere ødelagt økonomien.

Opgaven for lederne af de omfattende protester bør være at forene hele arbejderklassen og ungdommen og organisere sig bag et revolutionært program på arbejdspladser og skoler. Programmet bør indeholde en gen-nationalisering af alle privatiserede dele af økonomien. En blokade af parlamentet bør anføres af arbejderne og ledsages af krav om at tage magten ud af kapitalisternes hænder og give den til arbejderne, så de selv kan kontrollere lønninger og leveforhold.

Det har været et gennemgående træk, at der har manglet et tydeligt program for protesterne. Truslen om reaktion fra den yderste højrefløj vokser sig større desto længere bevægelsen fortsætter uden en progressiv løsning og en ledelse med opbakning. Ikke desto mindre bør bulgarernes mod og villighed til at handle være en inspiration for resten af Europa. Der har været tydelige tegn på radikalisering med bannere, der kræver et stop for "overgangen" (til markedsøkonomi, red.). Forberedelserne til revolution må fortsætte: det er tydeligt for alle bulgarere, at systemet er råddent og ikke kan repareres af politikerne. Skylden ligger ikke blot hos bureaukrati og uduelighed, men hos selve kapitalismen. Bulgarien er muligvis det svageste led i EU's kæde, men for resten af Balkan og nabolandet Grækenland kan det blive en gnist, der tænder hele Østeuropa.

Source: Bulgarien: ny bølge af masseprotester