Bekæmp kvindeundertrykkelse, bekæmp kapitalismen. Udtalelse fra den Internationale Marxistiske Tendens 8. marts

Over hele verden er kvindeundertrykkelse blevet sat på dagsordenen. I dag – på kvindernes internationale kampdag - er der blevet indkaldt til strejke i flere lande og i mange flere lande finder der demonstrationer og møder sted.

I de sidste par år har vi set store bevægelser for kvinders rettigheder, f.eks. ved indsættelsen af Trump, i Polen mod stramningen af abortlovgivningen, bevægelsen mod vold mod kvinder i Argentina og Mexico blandt andre. Vi har også set hvordan Den Katolske Kirke i Irlands reaktionære ideer led nederlag i spørgsmålet om homo-ægteskaber. Det er al sammen tegn på en generel radikalisering i samfundet. Arbejdere, og især unge, begynder at bevæge sig for at ændre deres liv og handle mod enhver form for undertrykkelse eller diskrimination.

Kapitalismens krise har haft alvorlige konsekvenser for kvinders levevilkår. I alle lande har regeringer gennemført systematiske nedskæringer på velfærden såsom på børnepasning, plejehjem mv. Dermed har de øget byrden for kvinder, der traditionelt har ansvaret for at tage sig af børnene, de gamle og de svage. Lønningerne, der allerede er lavere for kvinder end mænd, sænkes. Fyringer, usikker beskæftigelse og så videre betyder ligeledes forværrede levevilkår og øget usikkerhed for arbejderne, hvilket rammer kvindelige arbejdere uforholdsmæssigt hårdt. Det gør det sværere for kvinder at opnå økonomisk uafhængighed og dermed forlade et voldeligt forhold.

De problemer, kvinder står over for, er ikke blot af materiel karakter. Undertrykkelse er indbygget i retssystemet, hvor kvinder møder diskriminerende love mod abort, og hvor kvinder og andre undertrykte grupper generelt ikke behandles som ligestillede.

Undertrykkelse af kvinder styrkes af den herskende klasse gennem ideologi, massemedierne, uddannelsessystemet mv.

Det handler også om vold mod kvinder og seksuel chikane. I Pakistan bliver piger voldtaget og kvinder dræbes i æresdrab. I USA vil 1 ud af 6 kvinder have oplevet et forsøg på eller en fuldbyrdet voldtægt i løbet af deres liv, mens 99 procent af gerningsmændene vil gå fri fra straf.

Dette er de problemer, som kvinder står overfor og kæmper imod. Over hele verden er kvinder - og mænd – gået på gaden for at bekæmpe undertrykkelse, snævertsyn og sexisme. Dette er utroligt positivt og afspejler en opvågning og en radikalisering. Det rejser spørgsmålet: Hvordan bekæmper vi bedst undertrykkelse og ulighed?

IMT støtter alle krav om lighed. Vi bekæmper undertrykkelse af kvinder og andre undertrykte grupper. For os kan kampen om kvinders befrielse imidlertid ikke adskilles fra kampen mod kapitalismen, for undertrykkelse er en indbygget del af klassesamfundet og kan derfor kun bekæmpes som en del af den generelle klassekamp.

Det var den socialistiske internationale, der besluttede at gøre 8. marts til kvindernes internationale kampdag i 1910 - en dag for kvindelige arbejderes krav. På det tidspunkt var et af de vigtigste spørgsmål kvinders stemmeret. Kvinderne i overklassen og småborgerskabet, der stod i spidsen for kvindebevægelsen på det tidspunkt, så kampen for kvinders stemmeret som et mål i sig selv, mens arbejderbevægelsen så det som et middel til at kæmpe for ægte lighed og frigørelse for alle kvinder. Derfor understregede initiativtagerne til kvindernes kampdag, at det var arbejder kvindernes kampdag.

For kvinder i overklassen var kampen for ligestilling en kamp for at få del i mændene fra deres klasses privilegier: retten til at være advokater, læger, statsministre og administrerende direktører. Selvfølgelig forsvarer vi kvinders ret til at være alle disse ting, men samtidig ved vi, at for størstedelen af kvinderne ændrer det intet. Thatcher i Storbritannien og Angela Merkel i Tyskland har ikke gjort livet bedre for kvinder - tværtimod. Var Hillary Clinton blevet præsident i USA, ville det heller ikke have ændret tingene til det bedre for kvinder i USA eller for den sags skyld for kvinder i lande, der er underlagt amerikansk imperialistisk intervention.

Kvindelige politikere, administrerende direktører og akademikeres karrierer er baseret på at lavtlønnede kvinder arbejder med at gøre rent, lave mad og passe deres børn. Kvinderne i samfundets elite går alle ind for lighed, indtil man begynder at rejse krav om at hæve lønningerne og forbedre vilkårene for de lavtlønnede kvindelige arbejdere, der gør deres karrierer mulige.

Der er sket store fremskridt siden den første kvindekampdag i 1910. I mange lande har kvinderne vundet stemmeretten, retten til uddannelse, der er lovgivning som forbyder vold mod kvinder, og mange lande har også lov om ligeløn. Alligevel har vi ikke reel lighed. Selv i lande med fuld ligestilling for loven har vi stadig vold og undertrykkelse, og i alle lande betales kvinder stadig betydeligt mindre end mænd. Formel ligestilling tager ikke højde for problemets rod og løser ikke i sig selv problemet. Undertrykkelse har sine rødder i klassesamfundet, ligesom misbrug, vold, sexisme og snævertsyn.

Kapitalisme er et system baseret på udbytning af arbejderklassen. Et lille lag øverst i samfundet bliver rige gennem arbejdernes ulønnede arbejde. Den eneste måde, hvorpå de kan blive ved magten, er ved hjælp af del og hersk: de opdeler arbejderne efter nationalitet, religion, seksuel orientering, køn og alt andet, de kan finde. Gennem medierne gør de, hvad de kan, for at sprede had og chauvinisme. Den eneste måde at bekæmpe dette er gennem arbejderklassens enhed og med arbejderklassens kampmetoder, det vil sige demonstrationer, strejker og massemobiliseringer.

Kapitalismen befinder sig i en blindgyde. Det kan ikke tilbyde nogen vej frem for arbejdere og unge. I dag er halvdelen af verdens rigdom koncentreret i hænderne på bare otte mennesker. Problemet er ikke, at alle disse er mænd - problemet er et system, der koncentrerer rigdom i færre og færre hænder, mens flertallets liv forværres.

Det dødvande, som samfundet befinder sig i, skaber udbredt vrede og frustration. I det ene land efter det andet ser vi arbejdere og unge gå på gaden. Men disse protester har en anden karakter end tidligere. Under efterkrigsopsvinget kunne systemet give reformer. I dag er positive reformer inden for det kapitalistiske samfund udelukket.

Dette begynder at gå op for folk, ikke på en klart formuleret måde, men i en generel følelse af ikke længere at kunne leve inden for rammerne af det eksisterende samfund. Protesterne rejser ikke kun konkrete krav, men rejser også krav om værdighed og respekt - som vi så i Det Arabiske Forår, hvor kvinder spillede en vigtig rolle i kampen for at vælte Mubarak og i den forbindelse også ændrede forholdet mellem mænd og kvinder .

Det er et sikkert tegn på, at tingene er ved at ændre sig, når de mest undertrykte lag, som kvinder, begynder at bevæge sig og komme i forreste række i kampen. Den kapitalistiske krise undergraver den gamle stabilitet; samfundet smuldrer og med den degenerer kulturen også. Den herskende klasse, der er desperat efter at holde fast i magten, baserer sig i stigende grad på sexisme, racisme og andre former for splittelse. Men kapitalismen vil ikke forsvinde af sig selv. Den må væltes gennem en socialistisk revolution.

En socialistisk revolution vil indføre en demokratisk planøkonomi, der lægger det materielle grundlag for at gøre en ende på ulighed og undertrykkelse. I en planøkonomi vil den producerede rigdom være til flertallets bedste, ikke de fås. Arbejdstiden ville straks blive sænket, så alle mennesker på den måde får tid til at deltage i at styre samfundet. De nødvendige ressourcer vil blive afsat til velfærd. Forskning og finansiering vil være dedikeret til at fjerne byrden fra husarbejde, som f.eks. at sikre børnehaver, sundhed, uddannelse, billig fællesspisning af høj kvalitet, rengøring osv.

Dette ville lægge det materielle grundlag for, at kvinder og mænd kan blive virkelig fri til at forfølge deres potentiale som mennesker uden materielle begrænsninger. Når det materielle grundlag for ulighed og undertrykkelse fjernes, vil grundlaget for chauvinisme, sexisme osv. begynde at visne bort og kan endelig afskaffes.

Kampen for kvinders rettigheder, kampen for ligestilling er en kamp for hele menneskehedens befrielse, en kamp for en socialistisk revolution!