De revolutionære masser har væltet Hasina og gjort en ende på hendes 16 år lange, brutale styre! I skrivende stund er millioner på gaden i Dhaka, og det forventes, at yderligere millioner slutter sig til dem. Masserne har overtaget Ganabhaban (premierministerens bolig). Kl. 14:25 lokal tid blev Sheikh Hasina sammen med sin søster fløjet til flybasen i Kurmitola, hvorfra de flygtede fra landet. Men i hæren planlægges det at stjæle folkets sejr. Masserne må være mere på vagt nu end nogensinde før! Vi siger: al magt til arbejder- og studenterkomiteerne!
[Source]
Siden weekenden har begivenhederne i Bangladesh bevæget sig med lynets hast. Det var tydeligt, at dagen i dag ville blive afgørende. I søndags begyndte politiet og hæren at vakle. Nogle steder åbnede de ild mod masserne, hvilket resulterede i endnu en blodig dag, hvor over 90 blev dræbt. Andre steder så de passivt til eller trak sig tilbage. Toppen af hæren vidste, at de ikke ville være i stand til at holde demonstrationerne tilbage meget længere, og at hæren risikerede at falde fra hinanden.
På korrekt vis eskalerede de studerendes ledere bevægelsen. Ligesom vi har argumenteret for de sidste tre uger, opfordrede de masserne til at organisere komiteer for at forhindre regeringerne i endnu en gang at afspore bevægelsen med afbrydelser af internettet. Derudover opfordrede de folk til i dag at indtage Dhaka i et endeligt opgør, bevæbnet og klar til at forsvare sig selv. I et opslag på sociale medier stod der: “Lav en bambuspind. Befri Bangladesh”.
Som det allervigtigste appellerede de til arbejderne om at gå med i en generalstrejke:
“Jeg opfordrer alle arbejdere i Dhaka og de omkringliggende distrikter til at komme til Dhaka,” sagde Asif Mahmood i går i en udtalelse, “især arbejdere i tøjindustrien må gå på gaden. Historisk set har arbejdernes bidrag til revolutionen i dette land været ubestrideligt. Kom og udfør jeres historiske opgave endnu engang.”
Denne korrekte appel har masserne besvaret med en enorm mobilisering, hvis lige ikke er set siden de revolutionære bevægelser i 1970’erne. Allerede om morgenen marcherede millioner af mennesker mod Dhaka. Hæren og politiet gjorde intet for at hindre dem — de var fuldstændig overvældede. Man kunne se arbejdere fra den altafgørende tøjindustri gå fra fabrik til fabrik og appellere til deres kammerater om at komme ud og deltage i revolutionen.
Lad ikke hæren sjæle sejren!
Det var åbenlyst, at revolutionen i dag ville vinde en afgørende sejr. Toppen af hæren forsøgte at redde regimet, men var nødt til at ofre Hasina for at kunne bevare den herskende klasses magt og privilegier.
Generalerne forsøger at sikre sig, at masserne ikke ser retfærdigheden ske fyldest. Hasina er blevet fløjet ud af landet for at beskytte hende mod massernes vrede. Hvordan kan nogen form for ‘retfærdighed’ komme fra disse mennesker, som har folkets blod på deres hænder?
Det er åbenlyst, at hærchefen Waker-uz-Zaman forsøger at sætte sig i spidsen for en ‘fredelig overgang.’ Med andre ord vil hæren stjæle sejren fra folket og sikre sig, at ingen arbejdere eller revolutionære studerende kommer i nærheden af magten.
Siden i morges har medierne rapporteret om forhandlinger mellem hærchefen og lederne af de etablerede partier. De ønsker at bevare det samme morderiske system: bevare de samme retsinstanser og væbnede styrker, der lige har hjulpet Hasina med at nedslagte masserne. De vil blot indsætte nye håndlangere for den herskende klasse i regeringen, fra oppositionspartierne, muligvis fra det udemokratiske ‘civilsamfund’ og fra hæren — altså folk, som intet har gjort for at vinde denne sejr, men kan komme til at nyde godt af den.
Lederne af Anti-Discrimination Student Movement har helt korrekt udtalt: “Vi vil ikke have et militærstyre, vi vil have en regering af folket.” Dette er korrekt! De har også fremhævet, at General Waker-uz-Zaman er Sheikh Hasinas svoger, og forklaret, at “[Vi ikke kan] forvente, at han ærer martyrernes ofre.” Dette er også helt korrekt!
Hærens generaler, dommerne, politicheferne, embedsværket og partiledere er alle blot forskellige forgreninger af den samme røverbande. De må ikke få lov til at stjæle sejren fra folket!
Hvordan kan sejren sikres
Masserne må fortsætte mobiliseringen, indtil magten er overdraget til de studerende og arbejderne. Men hvordan kan det ske i praksis?
I går rejste de studerende spørgsmålet om, hvem der skal have magten i samfundet, og forklarede, at revolutionen ikke bare handlede om at vælte Sheikh Hasina, men om at “afskaffe hendes fascistiske system”, og at “studerende ikke vil acceptere et militærstyre eller noget andet system, der tjener fascisme”. Vi er enige! Hendes system må lægges i graven!
Udtalelsen fortsætter:
“Ledelsen af studenter- og borgeroprøret vil blive overgangsregeringens primære samarbejdspartner. Hovedopgaven vil være at sørge for, at de studerendes ønsker afspejles i udformningen af et nyt Bangladesh.”
“Civilsamfundet og de politiske ledere vil være repræsenteret, med undtagelse af dem der hen over de sidste 16 år har støttet og draget nytte af det fascistiske regime.”
Vi siger, at de eneste, der bør være repræsenteret i en overgangsregering, er de revolutionære studerende og arbejdende masser, som rent faktisk har sikret denne sejr. Det ville passe toppen af hæren glimrende, hvis de kunne hive nogle af bevægelsens ledere ind som ‘partnere’ i en illegitim borgerlig regering, hvor hæren i sidste ende sidder med alle kortene på hånden. Det ville give dem det slør af legitimitet, som de mangler.
Oppositionspartierne, såsom BNP, er heller ikke et alternativ. De går ind for præcis det samme som Hasina — kapitalisternes ret til uindskrænket rovdrift. Mange af repræsentanterne for det såkaldte ‘civilsamfund’, fx erhvervsorganisationer, har været nogle af Hasinas største støtter. Hun skabte et paradis for de store virksomheder, hvor de kunne skrabe enorme profitterne til sig ved at udbytte de kriminelt underbetalte arbejdere.
De studerende og arbejderne kan kun stole på sig selv. Revolutionen har delt Bangladesh i to uforenelige grupper: de revolutionære studerende og arbejdere på den ene side og Hasinas støtter, virksomhederne og toppen af statsapparatet, på den anden. Der findes ingen uafhængig tredjepart. Arbejdere og studerende må tage magten i deres egne hænder!
Bevægelsen har allerede selv vist vejen frem. De studerende og arbejderne har vist en enorm evne til at organisere sig. Over hele landet har de allerede dannet kampkomiteer som svar på ledernes appel.
Generalstrejken må fortsættes, og lederne må igen appellere til masserne om at udvide komiteerne, så de dækker alle arbejdspladser, alle nabolag og alle uddannelsessteder. De menige soldater må opfordres til at slutte sig til bevægelsen og til at danne deres egne komiteer, uden deltagelse fra officererne, så de kan passivisere de elementer i hæren, der planlægger et kup.
Disse komiteer ville øjeblikkeligt vende op og ned på magtforholdene på fabrikkerne, erstatte politiet og domstolenes magt og befri alle de indespærrede kammerater uden at vente på tilladelse fra en lokal embedsmand, der er udnævnt af Awami League.
Når først komiteerne forenes på by-, distrikts- og nationalt niveau, vil det være en smal sag at gennemføre en magtovertagelse, der vil overføre al magt til disse komiteer og på den måde smadre alle resterne af det rådne statsapparat, som Hasina i 16 år har stået i spidsen for.
Kun da vil magten være i hænderne på dem, som skaber al rigdom i samfundet, arbejderne sammen med de studerende, i stedet for den parasitiske klike, der siden landets uafhængighed har drænet det for rigdom. Dette kan alene sikre, at retfærdigheden sker fyldest over for de tyranner, der regerer landet. Denne revolutionære magt vil kunne ekspropriere deres ejendom sammen med alle de multinationale selskabers og på den måde fratage dem kilden til deres magt og privilegier.
Det ville markere kulminationen på en inspirerende revolutionær bevægelse og forvandle Bangladesh til en ledestjerne for de undertrykte masser i resten af det indiske subkontinent og i resten af verden.
Sejr til de studerende i Bangladesh!
Ned med Hasinas system!
Ingen tillid til hæren! Ingen tillid til den herskende klasses partier!
Al magt til arbejder- og studenterkomiteerne!
Arbejdere i alle lande — forén jer!